Min erfaring med prævention

Jeg ville lige dele en virkeligheds historie med jer, om hvor vigtigt det er at man beskytter sig ordenligt!

Jeg startede på p-piller da jeg var ca 13 år, før jeg blev sexueltaktiv for at mindske mine menses smerter. Jeg har for det meste altid brugt et kondom når jeg har været sammen med en ny fyr, man kan jo aldrig vide om han er ærlig omkring en sex sygdom, som jo godt kan være lidt pinligt at fortælle om. 

Det har alligevel lykkedes mig at få klamydia 2 gange - det skal siges at klamydia er en bakterie og den kan man faktisk godt få på et offentligt toilet - så det lidt vigtigt man lige tørrer toiletbrættet af, inden man sætter sig. Bakterien lever ikke længe på et toiletbrædt - men en varm sommerdag på en resteplads i Tyskland, hvor man står i mega lange køer for at komme på toilettet, kan man godt være uheldig at blive smittet (yderste tilfælde). Jeg ved nu hvem jeg var blevet smittet af, og har faktisk ikke kunne mærke nogen symptomer, hverken første eller anden gang. 

Da jeg så blev 19 år - havde fast kæreste som jeg boede sammen med, begyndte jeg at blive dårlig når jeg indtog mine p-piller og begyndte at kaste dem op. Jeg stoppede så og gik til lægen og fik den her P-ring i stedet, som jeg var meget glad for. Problemet var bare at jeg altså var på SU og havde ikke råd til at købe den her lidt dyre præventions form. Jeg bad min kæreste om at betale halvdelen, men det ville han ikke, da det var en "pige ting" - jeg blev lidt fornermet og sagde: "Når man hvis du så vil ha sex , så må du købe kondomer, for jeg har ikke råd til at købe P-ringen og kondomer må jo saa være en "drenge ting"!" 

Min kæreste/forlovede havde snakket om, hvis de nu skulle ske at jeg blev gravid så skulle jeg bare ha en abort. Den gang tænkte jeg at det ikke ville være noget problem, det gik man bare op og fik gjordt da det jo ikke var et rigtigt menneske. 

Vi begyndte så at bruge kondom, en gang i mellem. Nogen gange glemte vi det og nogen gange gik de også i stykker - fordi vi ikke havde købt den rigtige størelse. Jeg havde hørt at når man nu havde taget p-piller i så mange år som jeg jo har - 6 år, så ville man ikke blive gravid sådan lige med det samme. Derfor tog vi det ret afsappet.

Det skal man bare ALDRIG gøre , det resulterde nemlig i at jeg blev gravid kun 1 måned efter jeg var stoppet med p-ring. Her stod vi så henholsvis 19 og 22 år i en 1 værelset lejlighed og mig der kun lige var færdig på gymnasiet - og gravid!

Og mig som altid har sagt - en abort er bare noget man går op og får lavet , havde det SÅ dårligt. Jeg kunne sipelthen ikke få det fjernet - meget af det har sku nok været hormonerne, som jo fiser rundt i kroppen på en. Men jeg kunne ikke få mig slev til at få det fjernet, så jeg gav min kæreste valget: Bliv hos mig og vær far til barnet eller vi går fra hinanden og du skal ikke komme til at se barnet eller noget som helst .

Min kæreste valgte så at blive og nu skal vi være forældre til en dreng vi forventer kommer til verden her d. 27.03 - så jeg er højgravid lige nu.

Jeg fortryder ikke jeg valgte at beholde barnet, men jeg kan jo godt  se de ting jeg ikke kan - man kan ikke bare gå i byen når det passer en eller tage et smut i biffen. Alt skal planlægges og jeg kan ikke komme på Roskide festivalen, som jeg bare HELT VILDT gerne vil !

Det her er ikke en løftet pejefinger, men en historie om hvordan det kan gå hvis ikke man passer på, det ville være så surt, hvis man er yngre end jeg og blive gravid, fordi man ikke var forsigtig nok! 

Så husk at brug beskyttese!!