Jeg er cutter...
Hej ... Jeg er en pige på 13 år og føler at ingen forstår mig. Jeg har et par gode venner, men jeg stoler ikke på nogen.. Mine problemer startede da jeg var 10 år. Min mor var forlovet med en der misbrugte mig seksuelt. Jeg holdt det for mig selv, men kunne ikke klare mere i mit hoved. Jeg fortalte det til min daværende klasselærer og så udviklede tingene sig meget hurtigt.. Jeg blev sendt hen på et børnehjem indtil retssagen var forbi og flyttede hjem til min far. Jeg begyndte at skære i mig selv for 2 år siden.. Jeg føler ikke at jeg er god nok og at jeg er for fed, for grim. Ingen ved det. For 6 måneder siden fik jeg at vide at jeg lider af bulimi. Jeg har bare ikke plads til mere! Mine venner forstår mig ikke.. Hver gang en dreng nærmer sig, kan jeg se hans ansigt.. Det er som printet ind i hjernen på mig.. De siger at jeg er kedelig og at jeg er mærkelig fordi jeg ikke har kysset en dreng, men hvis bare de vidste hvad der var sket tror jeg de ville forstå det, men alligevel er jeg bange for at blive stemplet som en freak og blive udstødt af klassen..
1. Skal jeg fortælle om min fortid?
2. Hvordan får jeg et bedre selvværd, så jeg måske kan stoppe med at ødelægge min krop?
3. Er jeg helt skør fordi jeg føler mig alene i verden?
Knuz mig...
