Life?
Af: "Albert" på 18 år | Dato: 27. August 2011
Hej Brevkasse
for et par måneder siden fik jeg konstateret en depression. Det var dog ikke noget, jeg ikke vidste allerede. Da jeg var yngre, var jeg ikke en særlig god kammerat. Jeg har altid været god til at læse mennesker, men dengang brugte jeg det forkert, til at positionere mig selv højt i hierarkiet. Kombineret med, at jeg er ganske klog (128 iq if. test) fik jeg alt for meget magt - det viste sig senere at andre var 'bange' for mig... Jeg kom på efterskole, hvor jeg (selvfølgelig) valgte de 'smarte' drenge som kammerater. Jeg hørte dog ikke rigtigt til i den gruppe.. Det var her min depression startede. Jeg begyndte at melde mig syg ugentligt og efter noget tid begyndte jeg at ryge hash med andre på skolen. Det fortsatte da jeg efterfølgende kom på gymnasiet. Det resulterede i at jeg blev en 'taber' og droppede ud. Jeg skiftede året efter til en helt ny by og et nyt gymnasium. Jeg lagde stærkt ud rent fagligt, men det fik den effekt, at de andre ikke brød sig om mig... jeg begyndte at ryge igen, og droppede siden hen ud. Nu går jeg på HF, hvilket er vildt demotiverende qua de mange kursister som absolut intet fatter. Desuden er der en mystisk kultur omk. at det er nedern at lave noget. folkeskolen om igen -.-' Jeg bor hjemme hos mine forældre, men kun på 'tålt ophold' pga. mit hash-forbrug. Når jeg ryger, tænker jeg ikke på hvor dårligt mit liv er, at jeg ingen venner har, at jeg er langt bagud ift. mine jævnaldrende skolemæssigt etc. Jeg er nu blevet stærkt asocialt og sidder bare derhjemme hver aften og spiller computerspil. Ydermere har jeg en anderledes seksuel orientering, som jeg afskyr mig selv for (pædofil) Jeg er utroligt skoletræt, socialt udkørt og har egentligt mest lyst til at pakke en taske og bare vandre afsted og se hvad der sker. Hvordan kommer jeg videre? (lad nu være med at foreslå mig, at socialisere mig med HF-folkene, de gider ikke mig - og jeg gider ikke dem og deres latterligt lave niveau på alle områder. Og ja, jeg ser ned på andre; sådan er det, når man er blevet fravalgt, blot fordi man ikke er flot eller atletisk men i stedet intellektuel. Jeg har set for mange mennesker gå rundt og være usikre på sig selv og aldrig komme videre. Jeg ved hvad jeg vil med mit liv, men er helt udkørt over fx. skole - hvori man laver utroligt mange irrelevante ting..
Nanna M. H. Jakobsen
18 årig fra 7190 Billund
Hej Albert.
Nu skal man altid huske at "feje udenfor sin egen dør, før man fejer udenfor andres". Husk på du selv har fejl som f.eks. dem i din HF-klasse. Hvis nu du lærte folkene at kende, kunne det være dine fordomme fik væk?
Det med dit hash-forbrug kan jeg kun fraråde dig. Stop det nu inden det er for sent. Det kan godt være din IQ er meget højt, men den kan kun blive lavere ved at du ryger hash. Og hashen har jo altså også en indvirkning på din skole. Du siger du er skoletræt, hvis du stopper hashforbruget, kunne det være du ville være mere aktiv i timerne?
Alle bliver skoletrætte på et tidspunkt, men det gælder bare om at holde ved, for det er en vigtig ting for at komme videre bagefter!
Håber svaret hjalp.
Vil stærkt råde dig til at søge hjælp hos en psykolog og tage afsted uden fordomme, evt. undersøg nogle psykologer først i forhold til deres måde at hjælpe på, der er jo mange forskellige!
Mvh. Nanna :-)
Daniele A. Buttigli
18 årig fra 4200 Slagelse
Hej Albert.
Du orientere os om ikke at råde dig til at socialisere dig med HF-eleverne - men hvis du skulle give dig selv råd, ville du så ikke også tænke i den bane på en måde?
Jeg vil personligt råde dig til at se på dig selv, tænke over hvad du egentlig gerne vil med livet. Drop hash-misbruget (kan gøres hos en læge og/eller en psykolog). Det vil hjælpe dig en stor del da du vil være bedre med koncentrationen, og det vil bearbejde din udvikling fagligt.
Nok er du klog, men det gør dig ikke klogere at ryge hash. Det gør dig tværtimod "dummere". Det kan godt være at du vil protestere her, men nu orientere os om at du er ret klog (med en IQ på 128) - så vil du også sagtens kunne skælende imellem om det er klogt eller dumt at ryge hash.
Håber at du fik noget ud af det. Faktisk vil jeg også gerne råde dig til at starte nye bekendtskaber op - eksempelvis ved at gå noget mere i byen, bare for hyggens skyld. Det kommer helt automatisk hvis du bare begynder at snakke med de rigtige.
Med venlig hilsen,
Daniele :)
Disse svar bør kun ses, som nogle ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan derfor ikke sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, bør du altid gå til din læge. Søg eventuelt også hjælp
disse steder.