Kan ikke glemme ham :(
Hej.
Jeg kom sammen med en dreng for ca. ½ år siden.
Jeg følte han var den eneste ene, og jeg blev så glad hver gang jeg hørte hans navn, og hver gang jeg så ham. Vi havde det også godt sammen, og vi var meget sammen i sommerferien.
Jeg kunne vældig godt også lide hans familie, de var så søde! Problemet var bare, at efter sommerferien skulle han på en efterskole. Jeg havde selvfølgelig overvejet dette før vi begyndte at komme sammen, men jeg så det som ingen problem.
Vi havde også snakket lidt om hvordan vi kunne få det til at fungere, men kun meget lidt. Vi troede selvfølgelig det ville holde. Men allerede den første ude var det, som om han var helt forandret. Selvfølgelig bliver man lidt forandret, når man kommer et helt nyt sted med en masse mennesker på ens egen alder. En weekend hvor han så var hjemme, var vi sammen, og det var så fantastisk! Jeg havde virkelig savnet ham, og det var som om han var blevet den samme, som han var før. Så besøgte jeg ham på efterskolen et par dage efter. Og det var også fantastisk, men her var han helt anderledes.
Ca. 2 uger efter slår han op. Og jeg bliver sønderknust. Heldigvis havde jeg en dejlig veninde, der hjalp mig igennem den sværeste periode. Men jeg kunne ikke glemme ham! Jeg drømte tit om ham og tænkte hele tiden på vores forhold. Det sværeste var også at vi havde nogenlunde samme vennekreds og jeg var helt vildt gode venner med hans venner. Efter ca. 2 måneder beslutter jeg at smide alle de ting ud, der minedede mig om ham.
Det hjalp også en del. Og jeg havde næsten glemt ham. Men her på det seneste er jeg begyndt at tænke på ham igen. Og jeg savner ham så meget! Jeg er også begyndt at drømme om ham igen, og det begynder at blive meget irriterende. Og hver gang der dukker noget op på facebook om ham, savner jeg ham mere og mere. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Så jeg håber i kan hjælpe mig ...