Forelskelse gjorde mig kold
Hej!
Jeg har (selvfølgelig) et problem. Jeg plejer at være en pige som falder for alle pæne eller søde fyre hun kommer i nærheden af. Det har jeg slet ikke noget imod, siden jeg elsker de sommerfugle som jeg får i maven når jeg er forelsket. Ihvertfald, den seneste forelskelse jeg havde endte ret så dårligt. Efter tre måneder med fuldeopkald i weekenderne og smsflirteri gad han mig pludselig ikke mere, og efter at han brændte mig af efter en flere måneders gammel aftale (det skal lige siges at han bor i den anden ende af landet så jeg har ikke set ham så forfærdelig mange gange), skete der noget med mig. Jeg havde grædt en del og var knust over at det dejlige forhold vi havde sammen bare var afsluttet så brat og jeg følte at han var ligeglad med mig. Og det var helt uden grund. Lige pludselig blev jeg bare helt kold og ligeglad med ham. Med alle drenge. Selv hvis flotte drenge vendte jeg om på gaden og smilte sødt til mig var jeg ligeglad. Jeg følte slet ikke noget sus i maven. Jeg blev også ligeglad med hvordan jeg så ud og gad ikke gøre noget specielt ved mig selv. Jeg er bare så tom og forvirret, for på den ene side er jeg ligeglad med ham og har glemt ham, på den anden side tænker jeg hele tiden på ham og er så ærgelig over at vores forhold er gået i stykker.
Men min pointe er at jeg er bange for at jeg ikke ville kunne få det dejlige sus i maven der kommer efter en forelskelse før om meget lang tid. Den her fyr har simpelthen gjort mig kold over for følelser, og ved ikke hvad jeg skal gøre.
Og jeg ved heller ikke om jeg måske skal tage mig sammen og skrive til fyren igen? Jeg kommer jo nok aldrig til at se ham igen, så kan vel egentlig skrive hvad jeg vil og fortælle ham hvordan jeg føler (selvom jeg ikke helt selv ved det)?
Jeg håber at jeg kan få nogle gode råd herinde.
Hilsen pigen fra København