Elsk, had og smerte.
jeg elskede dig
du elskede mig.
vores kærlighed var som i film,
inten kunne komme imellem os,
alt var godt,
selv mine dage så lysere ud, selvom himlen var sort af skyer..
- vi var forskellige, men ens, vi var yin og yan, men alligevel ikke,
du var romantiker, det var jeg ikke, du var høj, jeg var lav,
men vi elskede hinanden, så alt anden var ligemeget.
solen og stjernerne havde aldig været større, græsset aldrig grønnere, sneen aldrig hvidere, selv himmelen synes mere blå...
du var mit heroin, vi hørte sammen,
ligesom en narkoman og hans heroin.
jeg ved,
at man ikke behøves at finde sit livs kærlighed i alderen 17,
det fik du gjort klart for mig.
den dag du sagde
''jeg mister følelserne for dig'' da du skubbede mig ned i jorden, da du sagde at hvis jeg ikke gik,
ville du slå mig,
da du råbte ud over det hele
''hun betyder ikke en skid for mig''
-- den dag, fandt jeg ud af, at kærlighed, er opdigtet, kærlighed er en ''voksens'' erstatning for julemanden...
den dag du gjorde det, gik det galt for mig..
jeg hverken sov eller spiste, jeg lå vågen,
som et lille barn der havde set et monster, som en mor der havde mistet sit barn..
-- jeg havde set kærligheden forsvinde,
forsvinde ud af mit liv..
først var jeg ked af det,
mit ansigt var opløst i tårer.
jeg ønskede at rive mit hjerte ud og kaste det langt, langt bort,
for det eneste jeg kunne føle,
var den utrolig store smerte bag mit bryst.
men nu,
kan jeg bare mærke vreden,
jeg havde opgivet så meget,
så meget bare for dig..
-- men du værdsatte intet af det.
nu, har jeg lyst til at rive
dit hjerte ud,
og lade dig se det, lade dig se hvor et lille sort hjerte du har..
du sagde til mig senere..
''i morgen er der en ny dag, kom videre''
jeg svarede ''ja.. en ny dag, men uden dig''
du sta en kniv i hjertede på mig da du svarede ''så er der det problem mindre''
jeg elskede dig inderligt..
nu hader jeg dig inderligt..
Der er ingen andre...
