Hvordan jeg fik min kæreste..
Vil starte med at fortælle at jeg har været sammen med ham i over 3 måneder, og at jeg slet ikke havde forventet at skulle komme sammen med ham da jeg mødte ham først.:)
Da jeg mødte Bo (som han hedder), havde jeg en anden kæreste, Bo og jeg var bare gode venner og vi diskuterede alle mulige forskellige ting, alt mellem himmel og jord kunne vi snakke om. Jeg troede han var 18 eller noget i den stil.
Når vi var sammen var vi tre, min veninde, Bo og jeg, vi havde det med at sidde op af hinanden alle tre og snakke, allerede der kunne min venindes forældre at bo kiggede specielt på mig, ham og min veninde havde på det tidspunkt noget kørende.
På et tidspunk sad vi og snakkede om kærester, han havde ingen fast kæreste for det ville han ikke have. Jeg havde en som jeg troede var god for mig men viste sig ikk at være, min eks kæreste havde ikke tid til at snakke med mig, heller ikke når vi var sammen. Det havde jeg det jo ikke så godt med. Det kunne både min veninde og Bo mærke, så vi snakkede meget om hvad jeg kunne gøre.
De mente at jeg skulle snakke om det med ham, men når jeg prøvede det gik det ikke godt, så mente de at jeg skulle afslutte forholdet fordi jeg "fortjente" bedre. det kunne jeg ikke. forholdet sluttede først da jeg fik en sms mens jeg var i sommerhus om at han ikke elskede mig mere, jeg var dybt chokeret over det, men alligvel lettet.
Det første jeg gjorde var at skrive til min veninde og vidst nok til Bo, men kun fordi vi i forvejen havde snakket så meget om det,? de syntes ikke at det var en god måde at slå op på, men at det var godt nok at det var sluttet.
normalt var jeg meget nede ved min veninde, og næsten hver gang jeg var det kom Bo også, og vi kunne bare blive ved med at snakke om alt. Da han var gået igen snakkede jeg med min veninde om ham hun fortalte mig at han var 21, jeg blev fuldstændig chokeret for det havde jeg ikke troet?
En dag var jeg hjemme sammen med min søster, jeg var stadig ikke kærester med Bo, vi sad og skrev med Bo over MSN, og spurgte til om han ikke ville komme på besøg, det ville han gerne, så han løb ud til mig (bor ca 5 km fra Bo). og så havde vi ellers en hyggelig aften vi lavede intet slemt, vi havde det bare sjovt, vi grinte og snakkede, da Bo tog hjem var klokken 1, og han skulle løbe hjem det var stadig mega koldt udenfor så det var lidt synd. vi stod og snakkede i gangen og var ved at sige farvel til hinanden da han nærmest fjantet kysser mig på panden og hurtigt smutter hjemad,
Kan ikke forklare hvad der skete i mig den dag, men blev bare så glad,fik en underlig fornemmelse i maven som det var rigtigt,
da vi skrev næste dag nærmest undskyldte han for det, selvom han fik at vide at han ikke skulle, han havde før fortalt at han havde følelser for mig, me han havde jo os ordret sagt at han ingen kæreste ville have.
En tirsdag aften da jeg var til noget orkester spil fik jeg en besked over mobil MSN, han skrev at han elskede mig, jeg gik helt i panik, men endnu mere da han så spurgte mig om jeg ville være hans kæreste`!? jeg svarede at jeg lige ville have lov at tænke over det, det kunne han også godt forstå.
Dagen efter (onsdag den 5. Marts) var jeg sammen med min veninde, og Bo, havde stadig ikke sagt ja for var mega nervøs over det? for hvis han nu ikke havde ment det så ville jeg jo blive gjort til grin. da han var gået vi snakkede det igennem, og min veninde synes klart at jeg skulle sige ja for han ville være god for mig mente hun. jeg skrev til ham om han havde ment hvad han skrev tirsdag, og at hvis han havde så ville jeg gerne være hans kæreste, det havde han, var virkelig glad da jeg lagde mig til at sove "sammen" med min veninde.
Det var sådan det hele begyndte. og vi kan stadig snakke om ALT, og mere til. Vi har det godt sammen, og jeg elsker ham forfærdelig højt
Han er den eneste der nogensinde har støttet mig så meget i hvad jeg gør og hvad jeg står for, tager virkelig hatten af for ham.;)
Der er ingen andre...
