Ulykkeligt venskab
Hej, det her er mit første indslag, og jeg håber i kan hjælpe mig. :-)
Jeg har haft en bedsteven som jeg har været virkelig meget igennem med. Vi skændetes tit, og vi var altid uvenner i mindst 5 måneder i træk, og det tog virkelig hårdt på mig. Jeg har altid været der for ham, og altid hjulpet, og støttet ham når han havde brug for det. Selv når det gik dårligt i hans klasse, eller han bare ville væk, pjækkede jeg med ham, og løj over for alle mulige mennesker bare for at kunne være sammen med ham.
Vi lavede så mange ting sammen, og jeg elskede at være sammen med ham. Men hver eneste gang vi blev uvenner var det altid mig der skulle sige undskyld, og være den der ''kom tilbage'', og der gik ikke én eneste dag hvor jeg ikke lå og græd over at have mistet ham, og hvor jeg bare var helt nede. Men mens mit liv var et helvede virkede det bare som om at alt var som det plejede med ham, og at han bare levede videre, og havde glemt alt om mig, og jeg forstår bare ikke hvordan det kan være sådan. Jeg er mange gange i tvivl om mine følelser for ham, for det er vel ikke normalt at længtes sådan efter et andet menneske hvis man bare er venner? Men når jeg mærker efter, så ved jeg godt at jeg ikke har andre end venskabs følelser for ham. Jeg er bange for at han bare bruger mig, for det føltes virkelig sådan nogengange. Så please hjælp mig! :-(
Der er ingen andre...
