Undskyld

Det var tidspunkter, hvor min vrede slukkede for al kærligheden.

Tidspunkter hvor du stod. og jeg fyldte dig med onde ord, ord som ramte dig så hårdt, hårde ord, der ramte dit hjerte så tårerne faldt...

Mit temperament ødelagde ikk kun dig, men også mig. Min vrede der væltede ind over dig, du var så uskyldig, du havde ´jo kun gjordt det at elske mig, men tog tit tingene forgivet. Min vrede knuste dit hjerte. Trods alt kæmpede du. Du kæmpede for mig. For du viste at bag den hårde facade, gemte der sig en pige. En pige som manglede ord, ord for at beskrive sine føleser.

Al din hjælp tog jeg og smed bort . En dag fik du nok. Jeg forstod ikk hvorfor mit hjerte blev knust da du fik åbnet døren ind til den gemte pige. Men tog dig forgivet, troede ikk på hvad du sage længere.
Det hele er min skyld, Ved du prøvede og forstå men du opgav efter jeg blev mere hidsig Over ingen ting!

Du er mit et & alt ... Jeg ønskede blot at vågne op med dig ved min side. At mærke din varme og høre dit tunge ånedræt. At mærke den kærlighed og omsorg , du gav mig. At høre din tålmodige stemme sige...

"Jamen skat jeg elsker dig jo!"

Alt tog jeg forgivet, og tankerne fløj igennem mit hovede med vindens hast.

Mit liv gik i stå da du gik uden at se dig tilbage, og lod mig stå. Inden i forstod jeg dig godt.
Hvordan har du engentlig kunne holde mig ud?

Jeg elskede dig jo så højt. men min vrede ødelagde så meget, Alt hvad du gav tog jeg og smed bort for næsen af dig.

Du sukkede og kiggede ned i jorden, og magtede ikk mere,  Min jalousi, min vrede over at du havde det sjovt når jeg ikk var der...

Dit smil varmede mig når dagen var grå & din varme endnu mere når tårerne kom frem fra den ellers så barske pige..   (når jeg græd)

Hilsen Michelle