Om at finde og miste
For halv anden år siden mødte jeg den her pige på min skole, som jeg selvfølgelig syntes var fantastisk dejlig. første gang vi snakkede sammen var på en studie tur hvor hun havde sagt til en af mine venner at hun godt ku tænke sig at snakke med mig....for at gøre en alt for lang historie lidt kortere - så ender vi med at blive kærester efter at ha datet og opført os som kærester i 3 måneder. forholdet varede 1 år. hun var den her virkelig fantastiske pige, der fik en masse ting og følelser frem i mig, som jeg slet ik troede fandtes. hun kom ind i mit liv på et tidspunkt hvor jeg havde det svært da min far blev alvorligt syg og der var flere dødsfald i familien..hun var en utrolig støtte og tog mig ind i sit hjerte om passede godt på mig der. jeg tror ikke på "den eneste ene" - i hvert fald ikke indtil jeg havde mødt hende..vi havde mange fantastiske måneder, og jeg elskede/elsker hende på et plan der er fuldstændigt ubeskriveligt. ja, jeg er måske kun en dum fyr på 20 år, der ik aner hva kærlighed er. måske gør jeg? det er nu et halvt år siden vi slog op. og jeg har brugt det sidste halve år på at være følelses mæssigt helt nede. jeg er sikker på at jeg nok skal klare mig. sådan er jeg. mit problem er at jeg ik kan komme videre. ja jeg har været sammen med diverse andre piger..ALDRIG har jeg følt den mindste ting. jeg tænker på min ekskæreste HVER dag, konstant. og tro mig, det ik fordi jeg ikke prøver at tænke på andet, og jeg sidder ikke bare derhjemme alene. tværtimod! i det halve år siden vi gik fra hinanden, har altid haft kontakt til hinanden. burde have droppet den for længe siden, men hva fanden, kærlighed gør jo blind, ik´? vi kom tættere på hinanden og lærte sider at kende om hinanden som vores familier ikke engang har set. venner heller ik. vi fik det bedste og det værste frem i hinanden. hendes familie blev som min familie. det var ikke kun hende jeg mistede da vi gik fra hinanden. jeg føler det var som at miste et helt liv. jeg ved ik hvordan jeg skal beskrive hvor højt jeg elsker hende. for mig er "jeg elsker dig" slet ikke nok. kan virkelig ik sætte ord på det. ved at der er andre derude der nok forstår mig :) min ekskærester har lige fundet sig en ny kæreste. ved ikke om jeg skal være glad for det på hendes vegne, hvilket jeg er. eller om jeg skal græde konstant, hvilket jeg til tider også gør! ja, når du er ung overgår "ny kærlighed" altid den foregående, ingen tvivl om det. mit problem er bare at.. jeg troede aldrig på at der kun var EN person man kunne elske og som man var skabt for, og omvendt. nu ved jeg ikke hva jeg skal tro. inderst inde føler jeg vel bar at vi ER skabt for hinanden. og det lyder helt forkert. i hvert fald har jeg ikke lyst til at være uden hende. jeg er ikke mig selv 100% og jeg er ikke glad som jeg kan være. hver aften mangler jeg hende at holde om, og hviske hende i øret lige inden hun falder i søvn "jeg elsker dig, skat". ved ikke om jeg er helt fucked, eller om jeg bare fandt svaret på ægte kærlighed.....
Held og lykke derude!
Der er ingen andre...
