Sexsygdomme: Fnat
Skal der være en kort beskrivelse af selve teksten her?
Hvad er fnat?
Fnat skyldes fnatmiden Sarcoptes scabiei. Miden er 0,2-0,5 mm stor, og hvis man kigger på den i et mikroskop, kan man se, at den har fire par ben. Fnatmiden graver nogle gange i det øverste lag af huden og lægger sine æg i gangene. Fnatmidens gange kan ses som små hvide trådlignende forandringer på huden, specielt ved håndleddene og mellem fingrene.
Hvordan smitter fnat?
Fnat smitter ved tæt fysisk kontakt og kan derfor overføres ved seksuel kontakt. Fnat anses ikke som en sexsygdom da det kan smitte ved alt slags kontakt, den flurere tit i institutioner.
Hvad er symptomerne på fnat?
Omkring 2-3 uger efter smitte kommer symptomer på fnat i form af:
Intens kløe om natten på kroppen
På grund af kløen kommer der eksem og knopper
Hvordan testes og behandles fnat?
Fnat behandles med en creme, som kan købes i håndkøb på apoteket. Man skal gnide hele kroppen fra kæben og nedefter ind i creme. Cremen skal sidde på huden i otte timer, hvorefter den vaskes af. Tøj og sengetøj skal også vaskes. Seksualpartnere og medlemmer af husstanden skal også behandles. Efter endt behandling kan huden godt fortsætte med at klø i 2-3 uger, uden at det er tegn på, at behandlingen ikke har virket.
Hvad er følgerne af fnat?
Der er ingen følger.